SydkystMusikanter blev stiftet i 2003 og er både en musikforening og et orkester, hvis medlemmer holder meget af at spille musik. Vi er hjemmehørende i Greve Kommune.
De fleste medlemmer spiller på harmonika, men orkesteret rummer også andre instrumenter, såsom violin, klarinet – og en klaverspiller. Stort set alle instrumentgrupper er velkomne. En instruktør leder orkesteret.
Foreningen består af selve Orkesteret samt tidligere spillere. Vi er p.t. 19 medlemmer i alt, heraf ét æresmedlem og 12 aktivt udøvende.
I Orkesteret og Foreningen som helhed hersker en glad og gemytlig tone. Humor er ingen hindring!
Vi synger julen ind, 2018
Formål:
Foreningens formål er at dyrke sammenspil og orkesterspil på tværs af forskellige instrumenter, samt at højne det enkelte medlems spillefærdigheder og spillelyst. Det søger vi at opfylde igennem deltagelse i øveaftenerne, samt ved at deltage i koncerter, træf, festivaler m.v.
Hvad spiller vi:
Vi gør en dyd ud af at komme rundt i forskellige musikgenrer. Vi spiller danske og udenlandske evergreens og syng-med sange, årstidens sange, folkemelodier fra forskellige lande, lettere klassisk. Nogle melodier er blot enstemmige, andre kan være to, tre, fire eller endog fem-stemmige.